Papirklippet er kernen i mit arbejde. Det langsomme, præcise snit og fraværet af mulighed for rettelser betyder, at hvert værk kræver fuld tilstedeværelse. Jeg er optaget af balancen mellem det skrøbelige og det tydelige, og af hvordan ord kan få en fysisk form, når de bliver skåret fri.

Da jeg var barn, var min mor hos en clairvoyant. Da hun spurgte damen til hvad hendes datter, mig, ville lave når hun blev større, svarede damenat hun kunne se en bog for sig. Men hun kunne ikke se om jeg havde skrevet eller tegnet inde i den.

Jeg kan ret godt lide den lille fortælling, om man så tror på den slags eller ej. Det er nemlig sådan jeg har det. Ord og det visuelle fylder lige meget for mig. Ordene ER visuelle og jeg behøver ikke andet end ord for at arbejde. Dog sniger der en gang i mellem andre krøller ind og blander sig. Og det må de gerne.

Men først kom ordet.

Lige som Dan Turèlls holder jeg af hverdagen. Jeg elsker at lægge mærke til det der subtilt stikker ud, og som jeg kun lægger mærke til, fordi alt andet er trivielt. Jeg behøver ikke rejse langt væk til fjerne kyster. En halv time på en bænk ved søerne er fuld af inspiration. Brudstykker af samtaler og ord flyder lige foran mig og papirklippene står i kø.