Verden er fuld af folk, rød

“Verden er fuld af folk, der ikke er her mere”

Signeret serigrafitryk i intens rød

Mål: 21 x 29,7 cm, A4

Uddrag af tekst fra bloggen d. 2 juni, 2026:

“…I forvejen har mine papirklip og mine tekster og ord ofte drejet sig rundt om begreberne sorg og tab. Her har mit udgangspunkt været min far, der døde, før jeg fik en mulighed for at lære ham at kende. Det har været en slags indopereret sorg, som jeg altid har haft med mig. En abstrakt sorg, der selv har har defineret sit tab og ikke omvendt.

Med min mor ved jeg godt, hvad det er, jeg har tabt. Her er det sorgen der har lagt sig nederst, som det tæppe tabet hviler på. Hvordan kan det være, at noget så grundlæggende for livet, kan føles så forkert.

Jeg har set situationen med min mors død for mig så sindssygt mange gange, inden det skete. Hver gang hun, og hendes Ole, er gået ned af trapperne i vores opgang, og steget ind i taxaen, der har kørt dem til Kombardobussen, har jeg tænkt dét. “Tænk, hvis det er sidste gang, jeg ser dem”.

Mæt af besøg og allerede fuld af savn på samme tid.

Nu er hun her ikke mere. Og jeg kan ikke forstå det. De dage, hvor accepten er størst, kan jeg pludselig rammes af en angst netop derfor. For hvis jeg har accepteret det, er det så ikke lig med, at jeg er blevet ligeglad, “okay, videre i programmet.” For jeg vil ikke videre i programmet. Jeg vil trykke på pause og dvæle og mindes og mærke og føle og græde og trøstes. Men det går ikke i længden. LIVET GÅR JO VIDERE om jeg vil det eller ej, og der er folk, som jeg skal trøste og være der for.

Derfor må jeg bruge sorgen aktivt. Jeg vil skære den ud og trykke den frem på papiret. Jeg vil søge efter alt det værdifulde i en mørk tid og trække det frem i lyset…”