Lisa Strøander med et papirklip på sit værksted

Det starter altid med et papirklip…

Uanset

– om mine ord ender på en kop, en t-shirt eller på væggen i ramme, så starter det stort set altid med et papirklip.

Det er nemlig her, at magien sker for mig. Det løse og skitseagtige får en stramhed og kant, som jeg ikke kan vil kunne få frem på andre måder, og det er næsten som om, at det ikke er mig, der fører skalpellen.

“Flere gode dage“ papirklip, der ligger på et bord

Der er så meget teknisk, man skal holde øje med. Først og fremmest; ikke at skære sig i fingrene, hernæst at man ikke skærer noget væk, der ikke skal væk, og så hele puslespillet med at kunne løfte mit klip i ét stykke til sidst og vide at det hele hænger sammen.

Netop alle disse konkrete præmisser der følger med teknikken, gør at min hjerne ikke kan tænke på så meget andet, og derfor føles det som en enorm frihed, når jeg skærer

billede af en hånd, der skriver med en sort fyldepen

Faktisk

Så starter det jo i virkeligheden med blæk og pen. Min brush pen er et uundværligt redskab, da den giver mig muligheden for at variere tykkelsen af mine strøg.