ÅBEN TEGNESTUE


Søndag d. 25 skinner solen kl. 10-17, og det er blevet tid til årets efterårs-udgave af ÅBEN TEGNESTUE, (og marked i hele Ravnsborggade), hvor vi på tegnestuen åbner dørene og du har mulighed for at komme og snuse rundt, hilse på og måske købe nogle usikker sager med hjem. Jeg har som altid særlige tilbud på dagen, både store og små originale papirklip, plakater, krus og meget mere fra gemmerne. 

Vi er til dagligt 11 på tegnestuen, men det er ikke alle, der har produkter til salg, så det er altid lidt forskelligt, hvem der deltager. Denne gang er vi den lille, faste trup med Lea Letén, Pia Olsen, vores faste gæst – og min bedre halvdel – Bo Nielsen og undertegnede. 
Tag endelig hele den pukkelryggede under armen, – alle er meget velkomne, også børn. 🥳

Adressen er Ravnsborggade 21b, baghuset – skiltning er ved porten og leder jer sikkert frem.